• Banner
  • Banner

Ny branchechef for Gulvbranchen

 

anders_hjort_jensen

Gulvbranchen i Dansk Byggeri har ansat den 46-årige Anders Hjorth Jensen som ny branchechef for Gulvbranchen, Gulvsektionen og Gulvbranchens Vådrumskontrol

- Jeg ser rigtig mange muligheder for, at Gulvbranchen kan udbygge sin rolle som den samlende faktor blandt leverandører og entreprenører på hele gulvområdet. Der er i dag et engageret og højt fagligt miljø i Gulvbranchen, og kunsten bliver at skabe endnu mere synlighed omkring de mange gode aktiviteter, der allerede foregår, siger Anders Hjorth Jensen.

Anders Hjorth Jensen kommer fra en stilling som projektleder i Go'Energi (tidligere Elsparefonden), hvor han dels har gennemført en række kampagner, og dels haft ansvaret for dialogen med samarbejdspartnere inden for både kommunale og private virksomheder. Han har desuden tidligere arbejdet som kommunikationsrådgiver i Geelmuyden.Kiese og været politisk medarbejder i Forbrugerrådet, hvor han blandt andet var nævnsmedlem i Byggeriets Ankenævn.

Set udefra er gulvbranchen særligt interessant, idet den er kendetegnet af både tradition og innovation fortæller Anders Hjorth Jensen:

- Der sker en rivende udvikling på materialesiden, hvilket igen giver nye spændende muligheder i forhold til f.eks. forbedret indeklima og mindre miljøbelastning, når der skal lægges nye gulve i forbindelse med både nybyggeri og renovering. Det er denne type indsigter, vi skal have bredt ud i en større offentlighed.

Banner
Banner
Banner
Banner
Banner