• Banner
  • Banner

Fremtidens fundament

Gulv10 afvikles i MCH Herning Kongrescenter 24.-26. august. Danmarks specialmesse for gulvmaterialer får i år tre ben: Events, Udstilling og Vidensdeling. Tilsammen skal de skabe stærkere bånd på tværs af gulvbranchen. Der vil i højere grad være fokus på ny viden og inspiration - et fokus, som arrangørerne kalder for fremtidens fundament.

gulv10_marianne_houmann_jen- Fremtidens fundament - fremtidens gulv - signalerer det nært forestående: Nye trends, nye materialer og inspiration til den kommende sæson. Fremtidens fundament er ligeledes et udtryk for et større vue ud over byggebranchen: Hvilke udfordringer står den overfor, og hvilke trends er på vej. Fremtidens fundament indkapsler tillige udstillingens vision: Networking på tværs af brancher på en værdiskabende måde via events, udstilling og vidensdeling, siger Marianne Houmann Jensen, MCH, der er projektleder for Gulv10.

Fremtidens fundament tematiseres også under arrangementet, idet messen hvert år vil sætte fokus på et brancherelevant emne. I år er temaet Bæredygtighed, hvilket bliver omdrejningspunkt for en række aktiviteter, inspirationszoner, seminarer og konferencer på Gulv10.

Fagligt stævnemøde

Inspiration, rådgivning og faglighed er nøgleordene for messens udstillingsdel. På de ca. 55 stande i Kongrescentrets to haller og foyerområde sætter Danmarks førende producenter og leverandører af gulve forhandlere, bygherrer, rådgivere, gulvlæggere og andre interessenter stævne i et innovativt forum, som stiller skarpt på nye trends, nye materialer og inspiration til den kommende sæson. Eksempler på udstillere i 2010 er: Egetæpper, Tarkett, Danfloor, Fletco, Akzo Nobel Deco, Forbo Flooring, KBC Profiler, Hammer Tæpper, Kährs, AW Associated Weavers Europe, Meltex, Pergo, Maxit, Bentzon og Kelas. Tilsammen dækker de alle former for gulvbelægning - hårde gulve og tæpper - samt tilbehør og værktøj til lægning plus service og rådgivning.

gulv10

Interaktivt program

Sammenlignet med den forrige gulvmesse i Herning - i 2008 - er der tale om et helt nyt koncept for messen, og der bliver mere struktur på de tre åbningsdage. Her er nogle hovedpunkter:

Onsdag 25. august arrangerer ArkiTours studietur for arkitekter til Gulv10 med temaet bæredygtigt byggeri.
BAR (Branchearbejdsmiljørådet) for Bygge og Anlæg medvirker på GULV10 og vil stå bag workshops og demonstration af arbejdsmiljørigtig gulvlægning - fra produktion til færdigt gulv.

Der vil på messen være en interaktiv udstilling med fokus på innovative materialer, som er relevante i forhold til gulvbelægning.

Udstillernes produktnyheder præsenteres i News Corner - et trendy område, hvor de nyeste produkter kan præsenteres, og hvor de besøgende kan få et samlet overblik over nyhederne på Gulv10.

På Speakers Corner, som er placeret ved caféområdet, vil der være mulighed for at høre producenternes og importørernes nyhedspræsentationer.

Tirsdag 24. august er der fokus på den nye AB-forbruger. Fra 2011 er gulvbranchen omfattet af ‘Almindelige Betingelser for aftaler om byggearbejder for forbrugere'. Lær at bruge AB-forbruger nu og undgå dens faldgruber. Kurset arrangeres af Nohr-Con og kræver tilmelding.

gulv10-heiko-weissbachGulvets Dag med kendt tysker

I samarbejde med Gulvbranchen arrangerer Gulv10 Gulvets Dag onsdag den 25. august. Faglige indlæg og konferencer krones med hovedforedraget ved arkitekt Heiko Weissbach, Berlin.

Heiko Weissbach har praktiseret i både Danmark, Frankrig og Tyskland - de seneste år hos Sauerbruch Hutton i Berlin. Tegnestuens bygning til Det Tyske Miljøagentur i Dessau modtog i januar 2009 ét af de første fem guldcertifikater fra ‘German Sustainable Building Council'.

Heiko Weissbach vil bl.a. fortælle om vejen til certifikatet og beskrive et projekt til et kontorhus, der dækker sit eget energiforbrug.

Seminarer og konferencer

Gulv10 sætter fokus på videndeling, der involverer alle interessenter i branchen. Fra forhandleren til leverandøren - fra rådgiveren til entreprenøren. Gulvmessens seminar- og konferenceprogram henvender sig til en bred målgruppe med fokus på inspiration og ikke mindst innovation. Dette program opdateres løbende frem til messen.

Banner
Banner
Banner
Banner
Banner