• Banner
  • Banner

Flydende isolering

Termogulve fra ABM Gulve anvendes som 'flydende' isoleringsmateriale, der udlægges i stedet for traditionel isolering i nybyggeri og ved renoveringsopgaver - med mange arbejdsmæssige, tidsmæssige, kvalitetsmæssige og miljømæssige fordele.

20-abmtermogulve1Termogulve minder m.h.t. princip og materialer om flydegulve eller selvnivellerende gulve. Ved termogulve iblandes flydemassen (der består af vand og cement) dog polystyrenkugler, som i kraft af en speciel coatning fordeler sig jævnt over alt i flydemassen. Termogulve blandes og pumpes fra en mobil enhed, placeret på en trailer. Blandingen kan pumpes i en afstand af op til 75 meter og i op til 7 etagers højde.

En af de første store opgaver med den nye gulvtype var ca. 600 kvm termogulve i de ni såkaldte punkthuse med i alt 49 ejerlejligheder i Kongefolden i boligområdet Skanderborg Bakker. Denne isoleringsopgave tog to dage.

Et andet eksempel er den ca. 300 år gamle hovedbygning på godset Åkær ved Odder. Her blev gulvarealer på i alt 600 kvm - og med niveauforskelle på op til 46 cm - rettet op og isoleret på en dags tid. En traditionel strøopbygning ville have været meget tidskrævende og dyr, skriver virksomheden.

Banner
Banner
Banner
Banner
Banner