• Banner
  • Banner

Dekorativ Perginol

Et af de produkter, som spås en stor renæssance, er Perginol®-belægningen, siger Lynge Over­gaard fra Pergidan A/S i Hjallerup.

- Som autoriseret Perginolforhandler har vi virkelig fået del i renoveringspuljerne landet over. Mange er trætte af 'sorte fuger', 'ensfarvede mørke fliser', 'kalk, som ikke længere kan fjernes', eller som bare trænger til en fornyelse. Bygherre får en fornyelse, som holder i mange år, uden at skulle bekoste fjernelse af gammel gulvbelægning og nedtagning af vægfliser, siger Lynge Overgaard.

pergidan-perginol1Der er tale om produktet Perginol Gulv, som er en dekorativ belægning af tokomponent opløsningsmiddelfri epoxy, der fås i mange forskellige farver.

- Det er let at lave mønstereffekter, og udseendet kan ændres ved at bruge forskellige spåner (flakes). Lagtykkelsen er ca. 1 mm. Belægningen er også særdeles egnet til vægge og binder på alle faste underlag så som vådrumsgips, træ, beton, letbeton, vinyler, fliser og glas.

Perginol Gulv er velegnet til hygiejnisk krævende miljøer, hvor der stilles store krav til rengøring, og den fugefri belægning kan skridhæmmes efter behov og samtidig kan man få et nyt moderigtigt look i friske farver, fremhæver Lynge Overgaard.

A/S Pergidan er i dag et af de ældste firmaer inden for fugefri belægninger i Danmark. Firmaet som i år kan fejre 40 års jubilæum, blev i 2006 overtaget af Lynge Overgaard, som har 20 års erfaring med fugefri belægninger og bygningsmaling.

I 2008 flyttede A/S Pergidan grundet pladsmangel til nye lokaler på Gørtlervej 22 i Hjallerup. A/S Pergidan beskæftiger i dag 10 medarbejdere og er autoriseret entreprenør for den Svenske producent Flowcrete AB, som tilbyder et bredt program af fugefri belægninger til både væg og gulv.

Banner
Banner
Banner
Banner
Banner